18.3.07

Foråret lader vente på sig

Vi starter med et billede af Unnas seneste kaffekreation. Hvis hun bliver meget bedre til at lave Caffe Latte må vi hellere åbne en cafe.

Ikke at det egentlig er nogen overraskelse, men som man i Danmark kan blive skuffet når man bliver snydt for solskin, har vi også på Island haft nogle dejlige nærmest forårsagtige dage, der de seneste døgn er afløst af snestorm, regn og hagl. Nu er her så frostklar solskinsvejr. "Det er bare almindeligt islandsk vinter/forår" er kommentaren oftest.

Karl August og undertegnede har netop være på Nationalteateret og se en børneklassiker "Peter og Ulven" efter Prokofiev. Billerterne var min fødselsdagsgave fra nogle gode venner her på island. Det var en stor succes, selv om det er lidt uhyggeligt, når ulven spiser anden.
Weekenden startede (og sluttede) torsdag aften med at Unna og jeg så den seneste James Bond film Casino Royale, nys udkommet på DVD. Vores dom iøvrigt: bedste Bond film til dato!

Derefter har jeg haft nattevagt fredag, lørdag og skal så igen inat. Dvs. begrænset weekend til mig og Unna alene med børnene -så har man også hænderne fyldte.

Vi glæder os alle, og Karl August især til om 2 uger, når faster Marie kommer på besøg i påsken. Vi regner med at vise hende de sædvanlige turistattraktioner i og omkring Reykjavik og håber vejret bliver godt til en længere tur, måske til Snæfjellsness.

Ingen kommentarer: