Det islandske økomiske paradoks
Dette indlæg skal ikke forestille at være en længere gennemgang af den islandske økonomiske tilstand, men der er mange der undrer sig, ikke mindst i Danmark, over hvorledes at et lille land med 300.000 indbyggere kan have en så sprudlende økonomi og gøre opkøb i virksomheder i hele verden. Jeg selv havde også lidt bange anelser inden vi flyttede herop men de er nu ikke blevet indfriet.
Den almindelige stemning blandt islændingerne er ogsaa relativt afslappet og gaar mere paa hvorledes at Tivoli skal overtages af BaugerGroup :-)
Oprindelig blev ökonomien kickstartet efter privatiseringer i finanssektoren, salg af fiskekvoter og lempelse af laaneregler, saa vidt jeg har forstaaet. Det har alt samment medfört en utrolig aktivitet.
Derudover ligger det i den islandske mentalitet, at det er godt at arbejde meget og starte virksomheder osv. Endvidere er der ogsaa fra statens side taget initiativer: f.eks er personskatten paa island netop faldet igen og udgör nu 35,75% af al lönindkomst udover et fast fradrag. Pointen er at man ikke bliver straffet (med progressiv beskatning) hvis man atbejder meget. Her er noget danskerne kunne lade sig inspirere af. Jeg tror det bliver overordentlig svært at skulle pröve at betale 63% i skat. Alle jeg pröver at forklare om det danske system ryster ogsaa blot paa hovedet.
Der er andre forhold: f.x. er der differentieret moms, saaledes at födevarebeskatningen netop pr. 1. marts er nedsat med 7%. Ligeledes resturationsbesög og aldre turistvenlige omkostninger er formindsket. Alt sammen smaa tegn paa opgörelse med vanetænkningen til fordel for initiativrige osv.
Selvfölgelig er der saa andet der koster, fx. lægebesög. Men alligevel gör den lave skat at man rent faktisk GIDER arbejde lidt mere og at det rent faktisk kan betale sig.

3 kommentarer:
Jeg var igang med at rydde op i gamle mails, og fandt et link til din blog. Jeg havde glemt den, og ikke kigget på den siden den blev oprettet. Derfor er en kommentar selvføgelig på sin plads.
Det er jo en klasssisk betragtning af det danske skattesystem. Og selvfølgelig er det svært for en islænding at forstå, når deres økonomi i netop dette årti kører i højeste gear. Danskere er faktisk dén befolkning, som arbejder allermest af alle europæsike lande. De islandske mænd arbejder dog mere end danske mænd(islandske mænd arbejder mest, men jeg kan nu ikke se, at det skulle være et mål, at ligge nr. 1). Men befolkningen, som en helhed, arbejder vi danskere flere timer pr. indbygger, mere end islændinge og andre befolkninger. Find fakta her, hvis det har interesse : EU hygge læsning
okay, hvad får man ud af lavere skat? flere penge til privatforbrug kontra mindre offentlige goder.
Hvad betyder det at få et større rådighedsbeløb?
I Danmark betyder det, at huspriserne vil stige yderligere, (da beliggenheden er den samme, og befolkningen er den samme. Det vil stadig være lige u/overkommelig, at købe drømmehuset, da der stadig er lige så mange køber og sælgere)
Dem som før købte Kia og sukkede efter en mazda, vil nu købe mazda og sukke efter Toyota. o.s.v. Fint nok, hvad har du(og samfundet) fået ud af det. Nye drømme og mål, som i bund og grund er det samme. For det er jo trods alt små ting, som det handler om.(om bilen er Audi eller toyota er jo egentligt ligegyldigt) Man måler sig med naboer og venner, og derud fra kommer ens drømme og behov.(min bil skal være større end din o.s.v.). Så det er jo ikke de 63% skat det handler om. I det danske samfund, er kronen så stærk, at hvis man betaler 63% i skat, har man råd til mere end de fleste. Måske bare ikke lige råd til det naboen har...som tjener lidt mere, og har den lidt federe bil.(men det vil han altid have, det dumme svin ;-)
Men et øget privatforbrug, giver samtidigt også højere inflation.(som man bestemt ikke ønsker)
Men det er nu heller ikke skattesystemet, som begrænser privatforbruget. Kig på rådighedsbeløbet i Danmark iforhold til andre lande. Det dyreste man kan købe er ens hus og bil. Se hvordan folk bor og hvad de kører rundt i(de nye huse, som bliver bygget er ikke små-huse og det er heller ikke gamle biler). Købekraften i Danmark er én af de højeste af alle lande.(Selvom vi er et land med begrænsede naturlige resourcer).
Da vi har begrænsede resourcer, fordrer skattetrykket til at danskeren skal uddanne sig(da det er gratis. Det er dog et problem, at få nok til at uddanne sig) Vi er et vidensamfund. (Ligesom island, bare uden den store gæld,
som de sikkert vil komme til at fortryde om et år ti eller 2. Ligesom Danmark, som lånte mange penge i 70'erne.
Det gav kartoffelkure og lign. i 80'erne.)
Skattetrykket(samfundsmodellen) sikrer også et socialtnet, som ikke er lign. andre steder, hvilket har betydet, at det er nemt at samle de arbejdsløse op, i de perioder, hvor der er brug for arbejdskraft.(der er altid nogle som er tabt, men som helhed er der flere som kan komme i arbejde)
Jeg kan nu også godt li' mentaliteten - de stærkeste løfter mest. (større indkomst - betaler mere i skat).
skrivekrampe....så jeg stopper her ;-)
Det er muligt at man i DK får mere samlet set. At man arbejder mere i Danmark end på Island tror jeg ikke på, men hvad du ikke tager i betragtning er det aspekt, at med en lavere skat bestemmer jeg selv hvad jeg vil bruge pengene til og det giver en dejlig fornemmelse i maven.
Desuden tager du ikke i betragtning, at jeg mener at staten skal blande sig så lidt som muligt i hvad dens borgere bruger deres tid og penge på.
Jeg har fuld forståelse og respekt for din mening.
Men når man kigger videre end individet, og kigger på samfundsmodellen som helhed, Så kan et land af vores størrelse og begrænsede resourcer(indtægter) nok ikke opnå mere end det nuværende niveau.
Så samfundsmæssigt har vi(DK) gjort et eller andet rigtigt.
Men ganske fint med mig, hvis vi betalte mindre i skat! (hvis/når der er råd til det)
Send en kommentar