21.3.08

Nyt fra tropeöen

Det er flere ting som peger på at det islandske finanseventyr nu möder virkeligheden. Som mange ved har islændinge, båret af de seneste 10 år ökonomiske opsving gjort det godt i udlandet, og Danmark i særdeleshed. Især sidstnævnte ligger islændinge meget på sinde, da man ikke kan sige sig fri for et "lillebror" kompleks mod Danmark stammende fra kolonitiden. Visse islændinge har som deres vådeste dröm at et islandsk firma skulle köbe Tivoli, så den islandske fane kunne vejre over Köbenhavn og de endelige ville vise sig som selvstændige. Nå. Som nogle ved blev liberaliseringen/privatiseringen af store financielle markeder indfört for ca. 10 år siden, og sammen med opsvinget har det betydet at mange islandske investorer startede for omkring 10 år siden og ikke har set tilbage. Alt var muligt og meget gav overskud. Dette förte til en voldsom ekspansion for lånte penge. Nu er så pludselig kommet en tilstand, hvor det er blevet væsentlig dyrere at låne penge, og det kan mærkes, når man har store kortfristede lån.
Samtidig er den islandske krone i stort set frit fald, med 20% værditab bare i sidste uge. Med andre ord er der ved at udbrede sig en panikagtig inflationsstemning. Vi mærker det på den generelle prisstigning, især på importerede varer (hvilket er stort set alt). Mad, brændstof og almindelige dagligvarer. Heldigvis har vi ikke, som MANGE islændinge, lånt til bil og bolig i Schwietzerfrank eller japanske yen og som skal afdrages med islandske kroner, hvor man nu skal betale 25% mere i måneden pga inflation. Dette er hovedtemaet i alle nyhedudsendelser, rundt kantinebordet osv. Velkommen til den virkelige verden.


Nå, det skal jo ikke være trist det hele. Jeg lånte en lille kogebog på biblioteket, som jeg varmt kan anbefale. "Lyst" af Claus Meyer. En opskrift modificeret til de lokale forhold:
Röget örred "brandade" med dild, kaviar og ny spinat:

Brandade (kartoffelmos): 300 g kartofler skrælles og koges möre, vandet fra og moses . Röres med 1 dl creme fraiche 18% og justeres med olivenolie. Köles lidt af og blandes forsigtigt med 200 g röget örred. Krydders med frisk dild, saft fra 1/2 citron , salt og peber.
Hertil spinatsalat: 1,5 dl flöde röres med 1/3 dl citronsaft, peber og mere dild. Derefter en spiseske kaviar (stenbiderrogn ville jeg bruge, men det föres ikke på island??????????). 3 håndfulde spinatblade vendes forsigtig heri og smages endelig til med salt, peber og citronsaft.
Lækkert med en frisk tysk hvidvin til.


Ingen kommentarer: