16.3.08

Forår i nordatlanten ??? Not quite yet

Efter at min gode ven Steen er gået bersærkergang i skriverier på sin genvitaliserede blog, og endda har genoptaget löbetræningen (fantastisk Steen) har jeg helt fået dårlig samvittighed. Derfor vil jeg nu poste et indlæg, mens jeg sidder på vagt og venter på lidt action. Det er monstervagtuge, dvs 16/8/8/8/18/15/15/16 timer 8 dage i træk. Det er lige för man glemmer at man faktisk også har familie. Ikke så sjovt.
Det går mod forår på kalenderen, og det kan også mærkes på lyset, der nu begunstiger os fra 07.20 til 20.30 hvere dag. Det har mærkbar indflydelse på humöret og effektiviteten. Derimod har temperaturen ikke rigtigt fulgt med. Der ligger stadig sne rundt omkring og termometeret kryber knap over nulpunktet i löbet af dagen. Jeg overvejer om jeg nu da jeg har prövet at være skatteflygtning også skulle pröve at være klimaflygtning. Jeg har lovning på en fast stilling som livlæge i Lyon, men er ikke sikker på at det betaler nok til at overholde mit forbrug.......?
Derfor har jeg nu i den forgangne uge brugt noget (meget) tid på at söge om job i Danmark. Tidligere har jeg sögt i Skåne (Lund og Malmö) og det går de og tygger lidt på i Malmö. Det var rimelig uproblematisk og skete ved hjælp at email og ved at jeg inviterede mig selv til jobinterwiev, stik imod hvad man ofte hörer om det bureaukratiske Sverige.
Jeg vil jo ikke brænde nogle broer og har så sögt speciallægeuddannelses stilling til örelæge i Danmark. Her kom papirarbejdet så på banen. Til at söge skal man downloade, udfylde og udskrive et 18 siders ansögningsskema (nej, det må IKKE sendes retur elektronisk). Dertil kommer bilag som nåede op på 42 sider. Samlet vægt 340 gram, som det kostede 6000 islandske kroner at sende med eksprespost. Der kan forventes svar i slutningen af uge 24 !!!
Sweden, here we come.

1 kommentar:

Steen. sagde ...

Stillingen som livlaege i Lyon er aaben til enhver tid. Og nej, jeg tror ikke at det kan betale dit overforbrug:-)