24.3.08

Kylling saltimbocca



Posted by Picasa
Dette er en meget enkelt og dejlig ret, som egentlig kommer fra Italien (Rom, tror jeg) og saltimbocca betyder noget i retning af "hop op i munden". Rettelig bør det laves med kalveschnitzler, men af uforklarlige årsager findes det ikke her på øen for tiden, og når det endelig gør koster det kassen (som alt andet).
Kalven blev udskiftet med kyllingebryst, der flækkes næsten igennem og bankes flade. Jeg sætter madfilm over, så der ikke står kødsaft ud over det hele. Derefter lægges lidt finthakket hvidløg i, friske salvieblade og endelig en skive tørret skinke (parma/serrano eller lign.) Derefter bindes de sammen i ruller og steges på støbejernspanden i olie/smør. Når de er brunede sættes de på et ildfast fad i ovnen så det holdes varmt. Derefter koges panden af med lidt hvidvin, smages til med salt, peber og jævnes.
Jeg havde nogle kogte kartofler til overs, som jeg stegte og serverede med. Dertil grøn salat. Mums sagde både Anna Eyja og Karl August.

Og lad mig så for en gang skyld henlede opmærksomheden på et billigt og brugbart IKEA produkt, som ikke går i stykker på vej hjem. Disse knive er bare SKARPE og gode at arbejde med.

Ingen kommentarer: