11.12.07

Når jeg bliver stor

Efter at have brugt en del år på mange overspringshandlinger lader det til at jeg har fundut ud af hvad jeg skal være når jeg bliver stor. Jeg har nu været 2½ måned på øre-, næse- og halsafdelingen og vil fortsætte i dette speciale. Her behandler man kirurgiske og medicinske lidelser i øre, næse, mund, hals og spiserør. Det er et ret alsidigt speciale med patienter fra nyfødte til oldgamle, mænd og kvinder. Fra banale ørevoksproblemer til kræft. Endvidere mulighed for både at arbejde på hospital eller i privat praksis, eller begge dele.
Og for at give en ide om hvad jeg taler om vil jeg præsentere dagens operation:
Lefort 1 osteomi og sagital split, er faktisk 2 operationer i kombination, der bruges til at korrigere kraftigt underbid. Man trækker overkæben frem og underkæben tilbage. Lefort 1 er betegnelsen for den fraktur af overkæben, som man laver for at trække overkæben frem, hvorefter man fæstner den igen med titanium plader og skruer. Saggital split beskriver, hvordan man "flækker" underkæben på langs, trækker den nederste del tilbege og skruer den sammen igen. Patienten idag havde 1,5 cm forskel når han forsøgte at bide tænderne sammen, hvilket giver en underkæbe, der ville gøre Jay Leno misundelig.

Ingen kommentarer: