Den hvide verden paa TV
Nu er jeg selvfölgelig en smule biased pga. af mit job, men lægeverdenen har altid været godt stof til dramaserier paa tv. Det förste jeg kan huske at se var en serie paa TV2 i Danmark længe for jeg overvejede overhovedet at læse til læge. "St. Elsewhere" hed den, og jeg husker den primært pga. David Morse, en af mine favoritskuespillere.
Under min studietid var jeg belastet af at ikke eje et fjernsyn, hvilket jeg havde en forestilling om ville give mig mere tid til at læse, hvilket var rigtig nok. Istedet fik jeg (TV) behovet opfyldt hos min löbemakker Steen. Rutinen var en en god löbetur, derefter aftensmad og saa ER (Skadestuen) paa TV3 hver tirsdag.
Dette körer ogsaa paa islandsk TV, nu i sin 13 sæson, og gjorde bla. Georg Clooney superpopulær som "handsome" börnelæge. Det er nok det show der er mest realistisk hvad angaar sygdomme mht. deres symptomer og behandling. Endvidere er det meget afstressende at se den amerikanske lægekultur. De arbejder "a lot" :-) Selvfölgelig er der detaljer som haandvask, sterile forhold og andre petitesser som omgaes meget behændigt. Alt i alt fremragende tv.
Men det er ikke nok for islændingene.
Derudover körer der "House M.D." med en fremragende Hugh Laurie som en engelsk intern mediciner (diagnostic medicine) paa et amerikansk universitetshospital. Sygdommene er altid det der kaldes "sjældne fugle" i lægeverdenen, dvs. noget som man ikke en gang har hört om, men er beskrevet 2 gange i verdenslitteraturen tidligere (og som alle lægerne kan citere fra hukommelsen). Skal ses for Hugh Laurie (som jeg har været fan af siden The Young Ones
Treat Williams er aabentbart hvad amerikanerne opfatter som en rigtig læge, idet han baade har hovedrollen i "Everwood" om en höjtprofileret neurokirurg fra NY der flytter til Everwood i Colorado for at finde sig selv efter konens död osv. Det meste gaar paa personernes indbyrdes forhold i lægestoffet er ret begrænset. Derudover starter han en ny serie "Heartland" jeg ikke har set endnu. Her spiller han en höjtprofileret hjertekirurg.....osv Starter til efteraaret heroppe. Tilföjet : Og saa har jeg helt glemt "Greys Anatomy" bla med Patrick Dempsey i en af de bærende roller. Han havde hovedrollen i "Can´t Buy Me Love", der var en genial teenagefilm i den tid hvor jeg var en saadan, og jeg har ikke tal paa hvor mange gange vi saa den i Sevel naar der ikke var andet at lave (hvilket var ret tit).
Derudover, som jeg ikke fölger med i "Nip/Tuck" om plastikkirurger, "Scrubs" , der körer paa tv3+ og bare er fjollet og endelig "3Lbs" (3 pund, hjernens gennensnitsvægt saadan cirke) om neurokirurger.
Jeg tror det var det. Og saa er der advokatserierne. Min alltime favorit er ogsaa en lægeserie og saa maa vi ikke glemme Sopranos, det bedste tv der körer for tiden. Punktum.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar