23.7.07

Besøg fra DK 2. The Golden Circle



Nu har vi fået besøg af mine forældre i 10 dage. Typisk begynder det at regne for første gang i 5 uger ca. 20 minutter efter at de landede i Keflavik.
Heldigvis er det stadig lyst langt de meste af døgnet og under alle omstændigheder er vejret angiveligt stadig bedre end vanlig islandsk sommer.
Vi har planlagt et par ture og idag tog vi en rundtur på den obligatoriske "Golden Circle", der består af 3 store turistattraktioner, der alle kan nåes på samme dagstur: þingvellir, Geysir og Gullfoss. På vejen hjem kørte vi også forbi Skálholt og en udslugt vulkan. Heldigvis artede vejret sig fortræffeligt.
På denne årstid vrimler det emd mennesker på disse steder, og somregel møder man de samme mennesker på de næste attraktioner, men de er nu stadig spektakulære.
Godt trætte nåede vi alle hjem, for sent til at nå et bad i "heita pottur" en af de 38 grader varme bassiner der er i de fleste islandske svømmeanlæg. Det må vi nå imorgen.
Vi sluttede aftenen med en, overordentlig god rødvin fra min favorit vinmager. Ikke dårligt.

Ingen kommentarer: