Ny afdeling paa sygehuset


Her i Nordatlanten er det blevet vinter. Dagstemperaturen idag var mellem -6 og -10 grader, skyfrit og solskin (godt vi har faaet bil med oliefyr).
Det var dejligt og Unna og jeg gik i sund (svömmepool, udendörs), mens Karl August var i börnehave.
Jeg er nu kommet til det andet af Reykjaviks hospitaler. Det ligger ca 3 km fra hvor vi bor og her er jeg startet paa karkirurgisk afdeling. Det er rart at være i et speciale, hvor jeg har erfaring, saaledes at jeg kan bruge mere energi paa at lære islandsk. De færreste heroppe er dog i tvivl om at jeg er udlænding naar jeg tiltaler dem :-)
Efter at jeg har introduceret mig selv til arbejdet (her er islændinge slet ikke bedre end i DK) er jeg nu ogsaa begyndt med nattevagter og jeg blev da lidt overrasket da jeg opdagede at jeg fra 21-08 ogsaa er vagthavende örelæge og fra 24-08 vagthavde ortopædkirurg....! Saa faar man vel lært det.
Det er indtil videre ikke saa slemt som det lyder. Paa island tager man ikke blodpröver i tide og utide, og bliverderfor heller ikke ringet op af sygeplejerske der vil höre om dit og dat i den anledning. I det hele taget er afdelingerne meget selvkörende. Til gengæld gör man saa heller ikke meget ud af saadan noget som journalföring, hvilket gör det lidt svært, naar man fx. skal se paa en patient paa en fremmed afdeling og der er 1 side i journalen, der dækker over den seneste maaneds indlæggelse, incl operationer.
Alt i alt syens jeg dog at det gaar fremad med sproget, og jeg tror da næsten at jeg kan begaa mig om nogle maaneder.
Det giver ogsaa anledning til misforstaaelser. Fx. var jeg i akutmodtagelsen, var vagthavende kirurg, og blev spurgt om jeg ikke lige ville fjerne en "nál" (i.v. adgang) der saad godt fast. Det mente jeg ikke kunne være et problem, gik ind paa stuen og fandt saa ud af at det var en negl de mente. Derefter kunne jeg saa leve op til det gamle lægeuddannelsesmotto : "see one, do one, teach one). Jeg havde set det gjort for 2 aar siden, og jeg haaber ikke patienten synes jeg var alt for usikker paa hænderne! Men neglen kom dog af.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar