At løbe

Her ved siden af et billede af undertegnede og min søn. Jeg har løbet, han siddet bag på Unnas cykel.
At løbe er en helt grundlæggende egenskab hos mennesket, der gennem tusinder af år har været nødvendig for at sikre overlevelse. Man skulle løbe for at undslippe fjender og farer, løbe for at opspore vildt -ja nærmest løbe for at indhente/indfange sin partner.
For det moderne menneske er denne egenskab blevet obsolet, hvorfor det selvfølgelig er moderne. Siden jogging/marathon bølgen skyllede ind over landet fra USA i firserne, er stadig flere og flere begyndt på dette meningsløse tidsfordriv.
Selv har jeg løbet mere eller mindre regelmæssigt siden 1989. Det er egentlig ikke særligt velegnet motion, da min kropsbygning nærmest kan beskrives som kompakt! Gennem tiden er det blevet til et enkelt marathonløb, nogle ½marathon, men det meste at tiden er der ikke noget særligt formål med at løbe udover almen velvære, vægtkontrol og afstressning.
Jeg løber som oftest alene, af og til med min søn i BabyJogger, nogle gange konen.
Løb er desværre en sport hvor udstyrssiden aldrig kommer helt op at ringe. Udover løbesko og tøj er det begrænset hvad man har brug for. Men......:-)
Siden jeg købte Garmin Forerunner 301 http://www.garmin.com/products/forerunner301/ har det hele været lidt sjovere. Pulsmåler kombineret med satellit baseret opmåling. Således kan man se hastighed og afstand, hvoeefter de kan kombineres. Ruten kan også ses, endda plottet ind på GoogleEarth.
Kan anbefales til alle gadgetfreaks (mænd).

1 kommentar:
Din sidste post er lidt uharmonisk og man kan ikke se billedet.
Du er sgu da en sportsidiot!
Steen T der
Send en kommentar